Viskestykker

Viskestykker i god kvalitet er et vigtigt redskab i dit køkken. De skal kunne holde til de mange funktioner og matche smukt med din indretning.


 

Viskestykket - din bedste ven i køkkenet

Viskestykket er uden sammenligning et af de allervigtigste arbejdsredskaber i køkkenet, da det bruges til mange forskellige ting. Vi bruger først og fremmest viskestykker til at tørre køkkenredskaber af efter opvask, eller når vi skal tørre hænder, men det har også mange andre funktioner.

Et viskestykke er eksempelvis ideelt til at dække bagværk, der hæver, eller til at holde på varmen for mad der skal hvile. Viskestykket er altid ved hånden i køkkenet, og derfor kan det også bruges i en snæver vending til at tage varme ting ud af ovnen eller til at tørre op efter spild.

Et godt viskestykke har en god naturlig kvalitet, der let absorberer væske og tørrer hurtigt. Det er desuden vigtigt, at dit viskestykke har en god og praktisk størrelse, så det er nemt at arbejde med - og at det smukt kan matche din indretning.

Hvilke viskestykker matcher din stil?

Brug flotte viskestykker som et blødt og varmt modspil til de mere grafiske linier i dit køkken. Vælg viskestykker der passer til din stil og brug eksempelvis stribede viskestykker eller mønstrede viskestykker for at skabe spil i køkkenet. Gå efter farver der blender ind med dit interiør for et klassisk og elegant udtryk, eller vælg kontraster hvis du ønsker et mere fremtrædende look.

Hos COMPLIMENTS producerer vi viskestykker af høj kvalitet - du finder blandt andet viskestykker i hør/bomuldsblanding.

Viskestykker i hør har en særlig god evne til at absorbere fugt og har desuden en naturlig evne til at modstå bakteriers vækst.